Introduktionskurser - 8. klasse

 

Vil du vide mere om HTX, kan du i 8. klasse besøge os på introduktionskurser af to dages varighed.

På introduktionskurset vil du prøve HTX’s særlige fag og undervisningsform.

Du kommer også på rundvisning på vores laboratorier og værksteder og møder HTX-elever, som kan fortælle om livet og muligheder på Gymnasiet HTX Skjern.

Du skal vælge ét af to projekter:

1) ”Projekt Penge”, hvor du skal arbejde med idéudvikling, tv-reklame og slogan samt en masse LEGO klodser i fagene kommunikation/IT og teknologi.

2) ”CSI Skjern”, hvor du skal udføre kriminal-tekniske undersøgelser af en fiktiv forbrydelse i fagene matematik, fysik, bioteknologi og idræt.