Sammen med HTX-elever fra hele regionen var gruppen bag SALLsect i onsdags til regionsmesterskaberne i teknologi.

- SALLsect er økologisk hundefoder baseret på melorme i stedet for oksekød. På den måde kan vi reducere den store CO2-udledning fra kødindustrien, fortæller gruppen, der består af Sabrina Viuf Jensen, Louise Vestergaard Jensen, Lizette Midtiby og Amanda Bonde Jacobsen.

 Produktet er udviklet på ideen om, at vi mennesker fremover er nødt til at spise meget mindre oksekød af hensyn til miljøet.

- Men vi er desværre stadig meget skeptiske overfor at spise insekter. Får vi derimod alle danske hunde til i fremtiden at spise hundefoder baseret på melorme, kan vi spare 350.000 tons CO2 om året i forhold til produktion af almindelig hundefoder, forklarer de.   

 Nerver på højkant

- Det var spændende og nervepirrende i onsdags. Vi vidste jo slet ikke, hvad vi kunne forvente og kendte ikke niveauet i forhold til de andres produkter, fortæller de nu, hvor sejren er sikkert i hus.

 Men der var ingen grund til nervøsitet. Det melormebaserede hundefoder klarede sig så godt, at pigerne fik førstepladsen og dermed kvalificerede sig til DM-finalen, der holdes på Børsen i København den 24.-25. september.

- Og nu har vi fået blod på tanden og endnu mere vindergejst til, når vi skal til København, siger de.

Dommernes begrundelse for at sende de fire piger videre var, at de havde styr på tallene, de havde argumenterne på plads, de lavede en fin fremlæggelse og havde et færdigt produkt:

- Vi har også allerede testet SALLsect på mange hunde – og de kan godt lide det, siger de.

Banebrydende klimavenlig hundefoder fik førstepladsen