Snak, spørgsmål og slik. Det var, hvad der var på programmet, da masser af familier i lørdags valgte at besøge en eller flere af ungdomsuddannelserne i kommunen.

Hvor nogle kom for at vise deres forældre, hvilken uddannelse de gerne vil gå på, kom andre for at finde ud af, hvilken uddannelse de gerne vil begynde på, når folkeskolen er færdig.

Begge dele var der rig mulighed for i lørdags.

- Der kom for at høre om EUX Business-uddannelsen, fortæller rektor Kjeld Fisker, der var meget tilfreds med lørdagens fremmøde også til HHX og 10’eren.

Samme glade meldinger lyder der fra Gymnasiet HHX Ringkøbing, hvor rektor Jens Præstegaard kunne se tilbage på en god dag.

Mor bakker op

Mike Mortensen fra 9. klasse i Skjern var en af de elever, der havde taget sin mor med til HHX Skjern:

- Da jeg var her i brobygning, blev jeg klar over, at det var her, jeg gerne vil gå. Her er de fag, jeg kan lide, især spansk, og så slipper man for fysik og kemi, sagde han.

Hans mor, Mette Skov bakker ham op i valget:

- For mig var det et sjovt valg, da han sagde, at han ville på HHX, men jeg bakker ham op i det, han gerne vil, og derfor ville vi lige ud og se skolen, sagde hun.

Erhvervsuddannelser

I medierne hører man hele tiden om fremtidens mangel på unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Men at dømme ud fra fremmødet lørdag gør de vestjyske unge deres til, at manglen ikke bliver for stor:

Nikolaj Andersen fra Sdr. Felding har taget fri fra Dejbjerglund Efterskole for at komme ud og kigge på Skjern Tekniske Skole.

- Jeg interesserer mig for håndværksfagene. Jeg kan godt bruge hænderne, men jeg vil også gerne have en studentereksamen, så jeg er her for at høre mere om EUX landbrugsmaskinmekaniker, og jeg har allerede fundet ud af en del, siger han, der bliver bakket op af mor Lene Kristensen:

- Det er fedt med en EUX. Det er lidt en helgadering, så man får flere muligheder, siger hun.

Drømme om hestekræfter

Christina Kristensen drømmer også om motorer og hestekræfter. Hun er kommet fra Ribe for at høre mere om mekaniker-uddannelsen:

- Jeg vil gerne være mekaniker, fordi det er sjovt og hyggeligt, og så har man altid noget at snakke med andre om. Det er et stort fag, hvor man kan gå mange veje, siger hun, der også har været i brobygning på skolen.

- Og selvom jeg bor i Ribe, er der stor sandsynlighed for, at jeg vælger at gå her, siger hun.

 HTX med spændende studieretninger

Drømmer man om studenterhuer og brænder for idræt, tilbyder HTX som det eneste gymnasium idræt som studieretning. Mange kom forbi for netop at høre mere om den nye studieretning, mens andre, som Nana Lund Hansen fra Ringkøbing, var kommet for at kigge nærmere på Kom/IT-linjen:

- Jeg er interesseret i film og ville gerne se skolen og hvad de laver på Kom/IT. Det er upraktisk for mig, at skolen ligger i Skjern, når jeg bor i Ringkøbing, men jeg tror godt, jeg kan overkomme det, siger hun med et smil.

For de elever og forældre, der ikke nåede til åbent hus i lørdags, er der stadig mulighed for at høre mere om uddannelserne.  På EUX Teknisk, Skjern Tekniske Skole og Vestjydsk Handelsskole & Gymnasiet HHX Skjern er der infoaften onsdag den 16. januar kl. 17-20, mens Gymnasiet HTX Skjern åbner dørene og svarer på spørgsmål samme aften klokken 19.

Senest den 1. marts skal elever i 9. og 10. klasse have meldt sig til næste års uddannelse på optagelse.dk

En succesfuld åbent hus-dag