Klokken 8.30 gik dørene til lokale 1 og 3 op, og ud kom Marina Rye Nielsen og Ning Li. Med et ti-tal og et fire-tal fik de to glade studenter huen på hovedet, kys og kram og blomster, inden de skulle med rektor John Lemming ud og hejse flaget.

- Yes, vi er færdige, jublede Ning Li med armene i vejret.

Når studenterfesterne er forbi, skal de begge holde et par år fri fra skolebøgerne. Marina forventer at bruge et par år på at finde ud af, hvilket studie hun vil ind på.

- Imens vil jeg arbejde, rejse og få en masse oplevelser, fortæller hun, der også kan fejre sin 20 års-fødselsdag i dag.

Ning Li ved allerede, at han gerne vil være civilingeniør i bioteknologi, men der skal også lige gå et år eller to, før han pakker skoletasken igen:

- I mellemtiden vil jeg arbejde og rejse, siger han, mens han næsten ikke kan stå stille af glæde over endelig at være færdig med gymnasiet.

Glade studenter sendte flaget til tops