HTX er kendt som det naturvidenskabelige gymnasium, men nu kan skolen føje endnu en titel til: Med den nye gymnasiereform bliver det nemlig fremover kun muligt at få idræt som studieretningsfag på HTX. Hidtil har man slet ikke haft mulighed for idræt på skolen, og man har derfor haft travlt det seneste år med at forberede den nye studieretning:

- Vi har købt TRX-seler, kettlebells, plyrobokse, stativ der skal bruges til arm- og mavetræning, boksehandsker og boksebolde, klassesæt af Garmin-ure der kan måle puls, kondital, fart, distance, kilometer og meget, fortæller Rikke Kühlmeier, der netop er ansat som idrætslærer.

Aktive pauser

Skolen i Skolebyen er bygget med små atriumgårde. Den ene atriumgård bliver nu bygget om til et udendørs træningscenter for muskulær styrketræning for de, der har studieretningen - men også skolens andre elever må benytte de nye faciliteter:

- Vi vil gerne inspirere alle eleverne til mere aktive pauser i skoledagen. Derfor bliver hele skolen udstyret med redskaber, fortæller underviser Mads Broberg og fortsætter:

- Vi får bygget en lang indendørs klatrevæg, man kan bruge uden faldsikring, vi får højde- og længdespring på gangene, hvor der også kommer til at hænge sandsække og boksehandsker – og sjippetov med ideer til øvelser.

Sundhedsfaglig fremtid

Den nye studieretning Biotek/Idræt henvender sig til de elever, som gerne vil arbejde sundhedsfagligt og sundhedsvidenskabeligt. Det kan være som læge, sygeplejerske, fysioterapeut eller andre fag, hvor det handler om kroppens funktioner.

- Her kombinerer vi både det praktiske med det teoretiske, og eleverne skal prøve det af på deres egen krop. De skal måle, arbejde og optimere, så de, hvis de om tyve år sidder som læge, ved, hvad de taler om, når de kommer med anbefalinger til en patient, siger Rikke Kühlmeier.

Eleverne skal igennem en stribe sportsgrene – linjen Biotek/Idræt er altså ikke for elitesportselever, der vil fordybe sig i én bestemt sportsgren.

- Men som elitesportsmand m/k kan man her lære mere om teknikker, og hvad der sker i kroppen, når musklerne arbejder, for vi måler og analyserer helt ned på celleniveau og blodanalyse i vores laboratorium, lyder det fra lærerne.

HTX springer ud som idrætsgymnasium

Idræt som B-fag

- Gymnasiet HTX Skjern er kommunens eneste gymnasium med idræt som studieretning.

- Med studieretningen får man idræt alle tre år

- Alle gymnasieelever begynder gymnasietiden med et grundforløb. Herefter vælger man studieretning. De studieretlige fag i Biotek/Idræt begynder til november.

- Idræt bliver på studieretningen et B-fag, som løber over alle tre år.