Når man går på et gymnasium, er det som udgangspunkt for at forberede sig på en videregående uddannelse. En HTX-eksamen giver rigtig mange muligheder for at vælge uddannelse, men det kan være svært at vide hvad det egentlig vil sige at gå på eksempelvis universitetet. Hvad er niveauet, lever man kun af spaghetti, hvordan er underviserne? Der er mange spørgsmål. I går kunne eleverne få svar.

Det Rullende Universitet stod nemlig for fredagens undervisning, og her var eleverne meldt på forskellige undervisningsforløb.

Et biotek-hold havde for eksempel første modul med Laura Øllgaard, som studerer molekylær medicin. Her handlede det om kroniske smerter, om smertetærskel og om hvordan celler – og mennesker – reagerer på smerter.

Med hånden i isvand

For at synliggøre hvor vanskeligt det er at opretholde et normalt liv, hvis man lever med kroniske smerter, blev fire elever sat til at løse en simpel labyrint-opgave, mens de sad med den ene hånd i en balje med iskoldt isvand. Det var svært, kan det her afsløres. De kunne næsten ikke koncentrere sig om at løse opgaven, vred sig, bandede og var ved at give op selv efter kun et halvt minut.

- Forestil jer hvis I hver dag havde så mange smerter, sagde Louise Øllgaard.

En af de elever, som havde stillet en iskold hånd til rådighed, var Cecilie Graunbøl. Sammen med klassekammeraterne var hun glad for dagens program:

- Det er mega spændende at få et indblik i universitetslivet og møde nogen, der rent faktisk går der, så man kan stille spørgsmål og få svar, sagde hun mens hun var ved at tø hånden op igen efter turen i isbaljen.

Cecilie Graunbøl vil gerne selv på universitet og studere ”noget med mennesker, måske medicin”, men først skal hun lige gøre gymnasiet færdigt, så der er tid nok til at finde ud af, hvilken vej hun vil vælge.

Når smerten styrer koncentrationen

Når man går på et gymnasium, er det som udgangspunkt for at forberede sig på en videregående uddannelse. En HTX-eksamen giver rigtig mange muligheder for at vælge uddannelse, men det kan være svært at vide hvad det egentlig vil sige at gå på eksempelvis universitetet. Hvad er niveauet, lever man kun af spaghetti, hvordan er underviserne? Der er mange spørgsmål. I går kunne eleverne få svar.

Det Rullende Universitet stod nemlig for fredagens undervisning, og her var eleverne meldt på forskellige undervisningsforløb.

Et biotek-hold havde for eksempel første modul med Laura Øllgaard, som studerer molekylær medicin. Her handlede det om kroniske smerter, om smertetærskel og om hvordan celler – og mennesker – reagerer på smerter.

Med hånden i isvand

For at synliggøre hvor vanskeligt det er at opretholde et normalt liv, hvis man lever med kroniske smerter, blev fire elever sat til at løse en simpel labyrint-opgave, mens de sad med den ene hånd i en balje med iskoldt isvand. Det var svært, kan det her afsløres. De kunne næsten ikke koncentrere sig om at løse opgaven, vred sig, bandede og var ved at give op selv efter kun et halvt minut.

- Forestil jer hvis I hver dag havde så mange smerter, sagde Louise Øllgaard.

En af de elever, som havde stillet en iskold hånd til rådighed, var Cecilie Graunbøl. Sammen med klassekammeraterne var hun glad for dagens program:

- Det er mega spændende at få et indblik i universitetslivet og møde nogen, der rent faktisk går der, så man kan stille spørgsmål og få svar, sagde hun mens hun var ved at tø hånden op igen efter turen i isbaljen.

Cecilie Graunbøl vil gerne selv på universitet og studere ”noget med mennesker, måske medicin”, men først skal hun lige gøre gymnasiet færdigt, så der er tid nok til at finde ud af, hvilken vej hun vil vælge.