Mål og indsatsområder

 

Kompetenceskole - uddannelse

At være en kompetenceudviklende skole indebærer, at uddannelsessøgende er i centrum. For at vi kan uddanne til et vidensamfund, kræves tilrettelæggelsesformer, som både er helheds- og kontekstorienterede og aktivitets- og færdighedsorienterede, og hvor den pædagogiske tilrettelæggelse understøtter elevens selvstændighed og medansvar for egen læring med fokus på udvikling af såvel faglige kompetencer som kognitive, sproglige, teknologiske og personlige kompetencer.

Kompetenceskole - samfundet (dannelse) 

Som den kompetenceudviklende skole skal vi i forhold til samfundet være et kraftcenter i uddannelse. Regeringens målsætning er, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Gymnasiet HTX Skjern skal sikre, at de uddannelsessøgende erhverver sig de kvalifikationer og kompetencer, som bidrager hertil.

Gymnasiet HTX Skjern - Værdier

Værdier afspejles i holdninger og handlinger! Der skal med andre ord være sammenfald mellem skrevne værdier, udviste holdninger og udførte handlinger - ellers er vi ikke troværdige. Værdierne skal ligge til grund for vores handlinger på alle nuiveauer. Herved vil vores interessenter opleve, at de værdier, vi gerne vil være kendt for, også har gyldighed i den virkelige verden.

Kompetence

Formidling af Gymnasiet HTX Skjerns kerneydelse (uddannelse og dannelse) varetages altid på en kompetent måde overfor vores elever. Vores arbejde og vores beslutninger er præget af professionalisme. Derfor lægger vi vægt på analyse, planlægning og erfaringsopsamling - og altid med målet for øje. At vi er kompetente ses også i måden, vi håndterer uventede situationer på. Vores samarbejde er præget af en gensidig respekt for hinandens arbejdsopgaver i erkendelse af, at vi alle er lige vigtige for helheden i vores ydelser. Vi udviser faglighed på et højt niveau i forhold til stillede arbejdsopgaver. Løsninger fremkommer i et konstruktivt og kreativt samarbejde. For at være kompetente i tiden og til tiden, lægger vi vægt på en alsidig udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer, der lever op til de til enhver tid gældende krav fra omverdenen. Vi sikrer, at viden og erfaring i organisationen bliver en fællesmængde for alle medarbejdere, og at viden og erfaring kommunikeres på en let tilgængelig måde.

Engagerede

Engagement er drivkraften i forhold til ønsket om vækst og en stadig forbedring af kvaliteten. Vi forpligter os hermed til at være innovative i forhold til arbejdsopgaver i afdelingen. Vores engagement gør, at vi udviser ægte interesse for løsninger af opgaver. Innovation medfører et forpligtende og udviklende samarbejde og i nødvendigt omfang inddragelse af intern eller ekstern viden og erfaring til løsning af arbejdsopgaverne. Vi lærer og inspireres af hinanden. Vi følger med i udviklingen inden for vores fag. At udvise engagement er også at løse arbejdsopgaver til tiden - og gøre løsningen tilgængelig for kolleger. Gymnasiet HTX-Skjerns kerneydelse (uddannelse og dannelse) formidles af mennesker til mennesker, hvilket indebærer et udviklende, medmenneskeligt engagement afdelingens medarbejdere imellem og i forhold til afdelingens elever. Vores engagement skaber god kemi og styrker vores samarbejde. Vores engagement understøttes af gode fysiske rammer, "rette mand på rette plads", og af, at vi har kompetencerne i orden.

Troværdige 

Troværdighed i forhold til Gymnasiet HTX Skjerns kerneydelse er det grundlag, afdelingens fremtid bygger på. Vores hverdag er præget af en tydelig sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Der er konsekvens i vores handlinger, og vi viser respekt for trufne beslutninger ud fra viden om grundlaget for disse beslutninger. Vores profil er klar, og vi signalerer alle de samme værdier. Vi foregår selv med det gode eksempel, når vi ønsker en bestemt adfærd hos andre. Troværdighed over for kolleger og elever betyder, at vi udviser respekt og ansvarlighed og altid er parate til at hjælpe, samt at vi følger en sag til dørs på en sober og kompetent måde. Kompetent planlægning af arbejdsopgaver og elevtilbud er grundlaget for at løse opgaver med engagement og troværdighed.

Tilgængelige og opsøgende 

Vores tilgængelighed er tovejs. Vi udviser åbenhed og modtagelighed, og er opsøgende og udadvendte i afdelingens interesse. At vi er åbne betyder at vi som Gymnasiet HTX Skjern altid servicerer interessenter og kolleger med felksibilitet, højt serviceniveau og gensidig respekt for øje. Internt afspejler åbenheden sig i løsninger af opgaver. Der er kort vej fra ønske om information, til at denne information er tilgængelig. Vi ved altid hvem, der besidder de rette kompetencer til løsning af en opgave. Eksternt betyder åbenhed, at vores kommunikation er tilrettelagt således, at det er let for eksterne interessenter at finde de ønskede oplysninger.

Gymnasiet HTX Skjern - målsætning

Gymnasiet HTX Skjern skal yde en fremtidssikret undervisning af høj kvalitet, meget fleksibelt tilrettelagt og kendetegnet ved både dybde og bredde i de enkelte fag. Vi skal være særligt kendte og anerkendte for, at vores undervisning er baseret på eksakt viden videregivet i uddannelse og dannelse. Medarbejderne på Gymnasiet HTX Skjern skal være i besiddelse af nøglekompetencer til realisering af vores målsætning.

Indsatsområder 2015-2016

Skolen arbejder bl.a. med en opfølgningsplan omkring overgangsfrekvens til videregående uddannelser. Se planen her

2012-2015

Indsatsområderne skal ses i sammenhæng med undervisningsmiljøvurderingen.

I 2012-2015 arbejdes der med følgende områder:

Socialt miljø

  • Fokus på hvad fravær gør ved det sociale miljø, specielt i forhold til gruppearbejde

Organisering

  • Lærerne skal blive bedre til at koordinere afleveringer
  • Fronter forbedres

Æstetisk miljø

  • fællesarealerne moderniseres
  • elevrådet inddrages i forbedring af klasselokalerne

Fysisk miljø

  • Fællesarealerne opbygges med fokus på gruppearbejde