Grønt Flag - Grøn Gymnasieskole

 

 

Grønt Flag Grøn Gymnasieskole (GFGG) er et af Friluftsrådets programmer, som er støttet og udviklet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning, Miljøministeriet, Tips- og Lottomidler til Friluftsrådet samt Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS).

GFGG er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling og er samtidig en certificeringsordning for gymnasieskoler, der arbejder mod en større bæredygtighed på institutionen både gennem undervisning og reelle handlinger.

For at en skole kan få det grønne flag, skal eleverne inddrages i arbejdet. Derfor oplever alle elever på både 1 og 3. årgang altid et undervisningsforløb om bæredygtighed. Der er almindelige oplysningskampagner og konkurrencer, så eleverne hele tiden bliver mindet om, at man skal huske at skåne miljøet.

Skolen skal hvert år indsende en rapport til Friluftsrådet, som tildeler flaget. I skoleåret 2015-2016 har tyve danske gymnasier fået flaget, og i Ringkøbing-Skjern Kommune er det indtil videre kun Gymnasiet HTX Skjern, som kan sende det grønne flag til tops på flagstangen.


En Grøn Gymnasieskole er en skole, der

  • sætter miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling højt på dagsordenen
  • tager vare på miljøet og arbejder frem mod at være mere bæredygtig
  • ønsker at synliggøre sin grønne profil 

 

Find Miljørådet på HTX Skjern på Facebook