Valgfag på Gymnasiet HTX Skjern

I princippet udbyder vi alle valgfag som er tilgængelige for den gymnasiale uddannelse.

Se listen her. (eksternt link)

For øjeblikket udbyder vi med sikkerhed disse fag på 1. årgang og 3. årgang:

1. år 

• Tysk C
• Programmering C
• Design C
• Retorik C

3. år

• Psykologi C
• Statik og Styrkelære C
• Samfundsfag B
• Tysk B
• Idehistorie B
• Kemi A
• Matematik A
• Engelsk A
• Teknikfag A

Design C

Designs genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation.
Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses i historisk og samfundsmæssig sammenhæng.
Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for professionel design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skærper en bevidsthed om designprocessen i praksis.
I de gymnasiale uddannelser baseres designundervisningen på projekter, der integrerer praktiske og teoretiske dimensioner.

Kursisterne skal tilegne sig de basale designmæssige kompetencer, som er forudsætning for den praktiske gennemførelse af en designproces, og som gør dem i stand til at analysere og vurdere den designede omverden.
Faget skal med sin strukturering af en problemløsende arbejdsproces give kursisterne en metode, som de kan overføre til løsning af opgaver i andre fag i den gymnasiale uddannelse og i videregående uddannelsesforløb.
Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i en globaliseret verden, som led i en international kommunikation og som metode til løsning af lokalt betingede problemstillinger.

Kursisterne skal kunne:
a) identificere et designproblem og gennemføre en designproces
b) visuelt og mundtligt formidle en designproces, designløsninger og designanalyse
c) foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
d) analysere og vurdere design som proces og resultat
e) analysere design ud fra kontekstuelle parametre
f) være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, mellem det det kendte og det endnu ukendte.

Timetal: 75 timer

Psykologi C

Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder, og resultaterne fra forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til forståelse af mennesket. Fagets historiske baggrund indeholder filosofisk og videnskabelig teoridannelse.
Psykologi i de gymnasiale uddannelser omfatter nyere forskning og teoridannelse inden for socialpsykologi, udviklingspsykologi, områderne kognition og læring samt personlighed og identitet.

Faget psykologi bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at eleverne får kundskaber i den videnskabeligt funderede psykologis kernestof og metoder. Formålet er at opnå evne til at analysere og reflektere over psykologiske forhold af såvel faglig som almen karakter samt kompetence i at forholde sig kritisk til psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi. Psykologi indgår i faglige samspil med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag og bidrager således til en helhedsforståelse. Psykologi bidrager til udvikling af kompetencer, der gør eleverne i stand til at reflektere over egen studiepraksis og til at samarbejde med andre. Ligeledes får de gennem psykologi bedre muligheder for forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket er med til at gøre dem kompetente til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende
menneske
– redegøre for samt kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber
– udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne
forholde sig kritisk til disse på et fagligt grundlag
– vise kendskab til, at der kan bruges forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i
psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret
psykologisk viden
– vurdere betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
– formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

Timetal: 75 timer

Tysk fortsættersprog C

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag og indeholder elementer fra forskellige fagområder.
Fagets centrale arbejdsområder er tysk sprog og kultur under inddragelse af samfundsmæssige og historiske forhold. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i at anvende tysk som kommunikationsmiddel, forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk, bevidsthed om sprogets anvendelse og opbygning, samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst, evne og mod til at reflektere over og med indlevelse og forståelse at gå i dialog med andre kulturer.
Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler de deres kommunikative kompetencer.
Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endvidere opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til både at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder og af tysksprogede tekster at uddrage viden, der relaterer til andre fagområder i uddannelsen.

Kernestoffet er:
– grundlæggende tysk ordforråd, grundlæggende tysk grammatik, sprogtilegnelse,
– grundlæggende viden om tyske kultur- og samfundsforhold,
– kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i Tyskland efter 1945, herunder de seneste 10
år,
– aktuel tysksproget litteratur og sagprosa samt
– grundlæggende normer for mundtlig sprogbrug og kommunikation.

Timetal: 75 timer

Retorik C

Retorikkens emne er produktion og reception af hensigtsbestemte ytringer set i forhold til deres kommunikationssituation. Retorik er et kulturfag, som bygger videre på en historisk vestlig tradition for undervisning i tekstproduktion, i nyeste tid videreført med studiet af offentlig argumentation og formidling. Retorikfaget er karakteristisk ved sin sammenføjning af teori og praksis. Det er normativt, idet dets teori i vid udstrækning handler om god praksis, dvs. opstiller kriterier for, hvordan man kan vurdere kvaliteten og effekten af argumenterende og formidlende ytringer, og for, hvilke arbejdsmetoder man kan bruge for at producere hensigtsmæssige ytringer. Fagets hovedaktiviteter er tilegnelse af retorisk teori og tankegang, arbejde med retorisk praksis og studium af autentiske mundtlige og skriftlige ytringer.
Retorik er et dannelsesfag. Gennem viden og bevidsthed om sprogets funktioner og situationsbestemthed erhverver eleverne kompetence i retorisk praksis; derved styrkes deres muligheder for at medvirke kvalificeret og aktivt i et demokratisk samfund og for at bidrage til udvikling og forandringer såvel nationalt som internationalt.
Retorik er et studieforberedende fag. Ved at arbejde med retorikfagets metoder opnår eleverne bevidsthed om den akademiske arbejdsproces og erfaring med forskellige arbejdsformer på såvel det særfaglige som det tværfaglige niveau; derved styrkes deres muligheder for at arbejde selvstændigt, for at samarbejde, for at opsøge viden og dermed for at gennemføre en videregående uddannelse.
Eleverne skal kunne producere mundtlige og skriftlige argumenterende og formidlende ytringer, der er udformet retorisk hensigtsmæssigt og sprogligt kvalitetsbevidst i forhold til deres genre og kommunikationssituation, og de skal kunne anlægge en retorisk betragtning på autentiske argumenterende og formidlende ytringer. Herunder skal de kunne:
– argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise
– formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse
– demonstrere deres oplevelse og forståelse af en ytring gennem oplæsning
– analysere og vurdere kvaliteten og effekten af autentiske ytringer
– give konstruktive ændringsforslag til autentiske ytringer
– bruge grundlæggende retoriske begreber om produktion og reception af autentiske ytringer
– forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have
– forstå retorikkens rolle i relation til demokrati, retssamfund og informationssamfund.

Timetal: 75 timer

Statik og styrkelære C

Statik og styrkelære er et teknisk fag, som behandler grundlæggende begreber, der danner baggrund
for dimensionering og styrkeundersøgelse af enkle konstruktionselementer. Faget er eksperimentelt
og kan indgå i et samspil med teknologiske fag.

Statik og styrkelære bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleven styrker sine forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser inden for det tekniske område og kan forholde sig reflekterende til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen især i relation til statik og styrkelære. Formålet er endvidere, at eleverne opnår indsigt i statiske og styrkemæssige problemstillinger, herunder i samspil med teknologiske fag, og erfaring i at kombinere teori og praktisk arbejde.

Eleverne skal kunne:
– gøre rede for belastningstyper på konstruktioner som permanent last, langtidslast, mellemlang
last, korttidslast og øjeblikkelig last
– opstille statisk model ud fra en praktisk konstruktion og belyse forbindelsen til den beregningsmæssige model
– bestemme reaktioner, normalkraft og tværkraft og moment for konstruktionselementer påvirket til bøjning
– ud fra beregning foretage tegning af normalkraft-, tværkraft- og momentkurve til vurdering af påvirkningens indflydelse på konstruktionen
– belyse tværsnitformens og materialevalgets betydning for et konstruktionselements bæreevne.

Kernestoffet er:
– permanent last og variabel last
– retningslinjerne for fastlæggelse af belastningen på en konstruktion
– simpelt understøttede og indspændte konstruktionselementer belastet med enkeltkræfter og/eller linjelast
– tryk- og trækstænger, herunder søjle- og gitterkonstruktioner, belastet med enkeltkræfter
– normal-, tværkraft- og momentberegning
– tværsnitskonstanter og styrketal
– spændingsbegrebet og de forskellige undersøgelser til bestemmelse af træk-, tryk-, forskydnings og torsions- og deformationspåvirkning
– relevante regler og standarder.

Timetal: 75 timer

Programmering C

Programmering omfatter de metoder og teknikker, der anvendes til at få programmerbare enheder til at udføre planlagte handlinger. Faget har en praktisk dimension med programmering af enkle komponenter og demonstration af mere komplekse teknologiske systemer. Faget er et teknisk fag med vægt på eksperimentelle og innovative processer. Faget samvirker med andre informationsteknologiske fag.

Faget bidrager til elevernes studiekompetence ved at udvikle evnen til logisk og systematisk tankegang og ved at udvikle særlige it-færdigheder, der kan anvendes inden for andre fagområder i uddannelsen og i videreuddannelsessammenhæng. Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at give eleverne baggrund for at kunne undersøge og beskrive enkle processer og behandle data og informationer ved hjælp af programmering.
Faget understøtter elevernes muligheder for at agere i den globale højteknologiske verden.

Eleverne skal kunne:
– redegøre for programmering som planlægning af en computers aktiviteter, herunder interaktion
med omgivelserne
– skelne mellem forskellige programmeringssprog og programmeringsmiljøer og deres anvendelse
– læse enkle programmer og redegøre for deres funktionsmåde
– rette og tilpasse enkle programmer
– anvende eksisterende programdele og biblioteksmoduler i arbejdet med at programmere et fungerende
system
– demonstrere kreativitet og systematik i programmeringsprocessen
– redegøre for anvendelsen af forskellige programmeringsomgivelser og programmeringsværktøjer
– løse en enkel problemstilling gennem udviklingen af et program.

Kernestoffet er:
– programmeringssprog
– elementer i programmeringssprogets opbygning såsom data- og kontrolstrukturer
– programmers regelbundne opførsel ud fra programmets enkelte elementer
– programmers interaktion med omgivelserne
– programdele og biblioteksmoduler
– arbejdsgange i programmeringsprocessen
– abstrakte programmeringsbeskrivelser og dokumentation.

Timetal: 75 timer

Idehistorie B

Idehistorie er den tænkende side af teknologi, videnskab, politik, moral, etik, kunst, natur og virkelighed. Idehistorie er faget der, sjovt nok, beskæftiger sig med ideernes historie og gennem dette vil kigge på hvordan mennesket har forholdt sig , og forholder sig, til sin omverden.

Hvilke tanker har vi gjort os om teknologien, f.eks. Er den noget vi skal frygte eller er den bare et redskab til at give os herredømme over jorden.

Eller hvad med videnskaben, hvordan har videnskabens opdagelser påvirket vores forestillinger om verden - og omvendt. Er kærligheden bare biologiske mekanismer i vores hjerner eller hvad?

Hvordan med vores moral og etik... hvis vi nu opfinder en tænkende intelligent robot, vil den så gå på Facebook? Eller i kirke?

Disse og mange andre spørgsmål vil vi i idehistorie lære redskaberne til at besvare. Vi vil beskæftige os med historien og hvordan vi historisk set har betragtet verden. Vi vil beskæftige os med de ideer som har ændret verden, på godt og på ondt, på en måde som ingen havde forestillet sig da de blev tænkt.
Og vi vil naturligvis selv forsøge at være den tænkende side af teknologien, videnskaben,, moralen, naturen... og virkeligheden.

Bekendtgørelsen siger om Idehistorie:

“Idehistorie beskæftiger sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i tanker og ideer inden for filosofi, videnskab, politik, økonomi, religion, æstetik og teknologi. Faget ser idedannelserne i en historisk, social og kulturel sammenhæng og som udgangspunkt for at reflektere over, perspektivere og tage stilling til spørgsmål, tanker og teorier i samtiden. Idehistorie forbinder tanker og ideer af forskellig art, går i dialog med de øvrige fag og rejser spørgsmål og perspektiverer problemstillinger på tværs af faggrænser og videnskaber.”

Idehistorie B er nødvendigt hvis man vil direkte ind på en humanistisk uddannelse på universiteterne efter gymnasiet.

Timetal: 75 timer

Samfundsfag B

Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. Faget giver på et virkelighedsnært grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds kompleksitet og dynamik ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske sammenhænge og dermed kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder.

Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, herunder den teknologiske udvikling, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på virkelighedsnære problemstillinger.

Kernestoffet er:
Sociologi
Økonomi
Politik
Internationale forhold
Metode

Timetal: 125

Tysk fortsættersprog B

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag og indeholder elementer fra forskellige fagområder. Fagets centrale arbejdsområder er tysk sprog og kultur under inddragelse af samfundsmæssige og historiske forhold. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i at anvende tysk som kommunikationsmiddel, forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk, bevidsthed om sprogets anvendelse og opbygning, samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst, evne og mod til at reflektere over og med indlevelse og forståelse at gå i dialog med andre kulturer. Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler de deres kommunikative kompetencer.
Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endvidere opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til både at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder og af tysksprogede
tekster at uddrage viden, der relaterer til andre fagområder i uddannelsen.

Eleverne skal kunne:
– forstå indholdet af talt tysk, når der tales et enkelt standardsprog,
– bruge sproget til at skaffe sig viden om tysksproget kultur,
– læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster,
– redegøre for studerede tysksprogede tekster og emner samt perspektivere til andre tekster og emner på et enkelt og sammenhængende tysk med et grundlæggende ordforråd,
– føre en samtale på tysk om forskellige person-, kultur- og samfundsrelaterede emner med relevante tysktalende målgrupper i et enkelt og sammenhængende sprog samt føre en samtale om emner, de er fortrolige med, referere, kommentere og give udtryk for forskellige synspunkter på et enkelt og sammenhængende tysk,
– skrive korte tekster på tysk i relation til de studerede tekster og emner,
– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige kommunikationsstrategier,
– give udtryk på tysk for forståelse af og reflektere over tysksproget litteratur og andre æstetiske udtryksformer,
– give udtryk på tysk for forståelse af ikke-fiktive tysksprogede tekster i tilknytning til profilen for den uddannelse, hvori valgfaget udbydes, og
– give udtryk på tysk for indsigt i udvalgte, aktuelle forhold i Tyskland, samt i kulturelle, herunder udvalgte samfundsmæssige og historiske forhold i tysksprogede lande.

Timetal: 125 timer

Teknikfag A

Teknikfaget omfatter teknologiens anvendelse. Faget omhandler analysemetoder, bioteknologi, fødevarer, mikrobiologi, produktfremstilling og sundhed og miljø. Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil. Faget er karakteriseret ved undervisning i værksteder, laboratorier og andre faglige lokaliteter, og der indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler skolens professionalisme inden for de valgte teknikfagsområder. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, herunder studieretningsfagene. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.
Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område og udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter. Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Endvidere er formålet, at eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter og bidrage til at understøtte de øvrige fag i studieretningerne. Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.
Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolen udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer og fordybelsesområdet, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis.
Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene.

Timetal: 295

Kemi A

Kemifaget beskriver, hvordan alle stoffer er opbygget af atomer, og hvorledes disse stoffer kan nedbrydes eller dannes ved kemiske reaktioner. Faget omhandler kemiske stoffers egenskaber, kemiske reaktioner og de betingelser, der skal være til stede for, at en reaktion kan forløbe. I faget arbejdes teoretisk og praktisk med problemstillinger i relation til væsentlige områder såsom medicin, sundhed, miljø og materialeudvikling, herunder analysemetoder til kontrol og produktionsstyring.
Faget er et eksperimentelt fag, hvor kemisk viden udvikles i et samspil mellem eksperimenter, modeller og teorier. Faget har nære relationer til de øvrige naturvidenskabelige og tekniske fag og er centralt for den teknologiske dannelse.

Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleverne opnår indsigt i centrale kemiske begreber og deres anvendelse. Eleverne tilegner sig erfaringer med de naturvidenskabelige fags arbejdsmetoder og tankegange, herunder hvordan teori og praksis spiller sammen ved løsning af konkrete problemstillinger. Desuden opnår eleverne grundlag for at forstå kemisk relaterede problemstillinger i bl.a. biologi, teknik og teknologi.
Eleverne tilegner sig indsigt i kemiens anvendelse og betydning i produktion, omverden og teknologi, og de styrkes herved i forståelsen af, hvordan anvendelse af visse stoffer påvirker mennesker og miljø. Elevernes kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab udvikles gennem arbejdet med faget.

Kernestoffet er følgende:
− kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng
− stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri
− kemisk sprogbrug (formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema)
− atommodeller
− beregninger (gasser, kemisk ligevægt, mængdeberegning samt pH-beregning i sure og basiske opløsninger, blandinger af syrer og baser i vandig opløsning og pufferopløsninger)
− organiske stofklasser (carbonhydrider, alkoholer, aminer, oxoforbindelser, carboxylsyrer,
estere); egenskaber og anvendelser
− udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
− udvalgte reaktionstyper, herunder fældning, syre/base, oxidation, reduktion, addition, substitution, elimination, kondensation og hydrolyse
− kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægte
− Bjerrumdiagram
− reaktionskinetik, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse
− termodynamik, herunder beregning af ΔH0, ΔS0, ΔG0, K
− biokemi, herunder proteiner, fedtstoffer, carbohydrater og enzymer
− kvantitative og kvalitative analyser, herunder spektrofotometri, gaskromatografi, TLC og
potentiometrisk titrering
− kemisk syntese
− anvendelse af relevant laboratorieudstyr
− kemikalier og sikkerhed.

Timetal: 125 timer

Engelsk A

Engelsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og den globaliserede verden. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur- og samfundsforhold og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige forhold. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis med særlig fokus på tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner, tekstanalyse og tekstperspektivering og en almen sproglig dimension.

I engelsk er formålet at udvikle færdigheder i at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og fagligt. Faget skal formidle aktuel viden om forhold inden for sprogområdet og den globaliserede verden. Faget skal desuden skabe grundlag for, at eleven kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige sammenhænge.
Fagets forskellige discipliner skal bidrage til at skabe sproglig viden og bevidsthed som forudsætning for fortsat tilegnelse af faget og for videregående studier inden for engelsk eller studier, hvortil der kræves kompetencer i engelsk.

Kernestoffet omfatter:

− tekster med teknologihistorisk og teknologifilosofisk indhold
− grundlæggende teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig terminologi
− væsentlige engelsksprogede tekster inden for de litterære hovedgenrer
− almene og teknologiske kommunikationsformer
− centrale tekster, der belyser væsentlige historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske
aspekter ved et engelsktalende område
− væsentlige aspekter af det engelske sprogs grammatik

Timetal: 125 timer

Matematik A

Faget matematik består af både fagligt teoretiske områder, faglige og tværfaglige anvendelsesområder.
Med udgangspunkt i matematiske og praktiske problemstillinger opnår eleven kompetencer, der giver den enkelte både en formel og en reel studiekompetence på højeste gymnasiale niveau.
Faget medvirker til at udvikle elevens personlige kompetencer så som analytisk sans, logisk tænkning og præcist sprogbrug.
Arbejdet med matematisk stof leder frem til, at eleven opnår matematiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til at forstå, analysere, vurdere og træffe beslutninger i komplekse systemer i såvel samfunds- og erhvervs- som studiemæssige sammenhænge.

Kernestoffet er:

− regningsarternes hierarki, reduktion, ligningsløsning både analytisk, grafisk og ved hjælp af
it, faktorisering, regler for regning med potenser, rødder og numerisk værdi
− enhedscirkel med vinkelmål i radianer og grader, definition af cosinus, sinus og tangens
− grundlæggende klassisk geometri og trigonometri, herunder trekantsberegninger i retvinklede og vilkårlige trekanter; beregning af overfladeareal og volumen af rumlige figurer (prisme, cylinder, kegle, keglestub, pyramide, pyramidestub, kugle, kugleudsnit og kugleafsnit)
− analytisk beskrivelse af geometriske figurer i et koordinatsystem og anvendelse af analytiske beregningsmetoder
− vektorregning i plan og rum, herunder vektorkoordinater, skalarprodukt, krydsprodukt, projektion af vektor på vektor, opløsning i komposanter, linjer, planer, afstande, vinkler, kugler, tangentplaner
− funktionsbegrebet, egenskaber ved funktioner af følgende typer: polynomier, eksponential- og logaritmefunktioner, potensfunktioner og trigonometriske funktioner samt sammensætninger af disse, beskrivelse af en graf, bestemmelse af en forskrift, herunder benyttelse af regression, ligningsløsning og anvendelse af funktioner ved opstilling af modeller og løsning af tekniske eller naturvidenskabelige problemstillinger
− beskrivelse af vektorfunktioner i planen, herunder definition af en vektorfunktion, tangent-, hastigheds-, og accelerationsvektor, fart, anvendelse af vektorfunktioner i forbindelse med tekniske eller naturvidenskabelige problemstillinger
− grænseværdibegrebet, definition og tolkning af differentialkvotient generelt og specielt for ovennævnte funktioner samt regneregler for differentiation af sum, differens, produkt og
kvotient af to funktioner, sammensætning af to funktioner samt omvendt funktion
− monotoniforhold, lokale ekstrema og optimering og disses sammenhæng med differentialkvotienten
− integration (bestemt og ubestemt) af ovennævnte funktioner, herunder areal- og volumenberegning ved integration; regler for integration af sum og differens af to funktioner samt for funktion multipliceret med konstant

Timetal: 125 timer